Om Rikke

Jeg er født i 1969 og boede i Østjylland frem til 2006. Efter en årrække i København bor jeg nu igen på min hjemegn Horsens.
Jeg har været gift fra 1995-2005, hvorefter jeg blev skilt, og nu bor jeg sammen med min kæreste.

Jeg har siden 2005, hvor jeg blev færdiguddannet som sexolog og parterapeut beskæftiget mig med udvikling af mennesker, med særlig fokus på parforholdet.

Siden da har jeg uddannet mig som kognitiv terapeut, PREP underviser og coach. Jeg sørger for hele tiden at videreuddanne mig, så min faglige udvikling ikke går i stå.

I 2017 blev jeg uddannet psykoterapeut hos Human Education Group www.heg.dk i Århus, og er nu ansat som undervisningsassistent på uddannelsen.

Jeg er oprindeligt uddannet indenfor salg og marketing og har siden 1996 beskæftiget mig med kommunikation, salg og markedsføring – bl.a. på Jyllands Posten og i JP/Politikens Hus. Min erfaring fra den verden bruger jeg også i terapien, fordi jeg kan spotte problematikkerne og kommunikere konkret. Desuden ved jeg, hvad det kræver at have job i det private erhvervsliv og det at skulle levere resultater og nå mål, samtidig med at man skal være en del af en familie og også have tid til sig selv og sin egen personlige udvikling.

Relationer mellem mennesker og udvikling af vores ressourcer og evner har altid interesseret mig. Mit ønske er at hjælpe andre med klart at kommunikere, hvad deres ønsker, følelser og behov er – på en positiv og konstruktiv måde, så de føler sig set, forstået og hørt.

Min faglige baggrund:

• Certificeret parterapeut og sexolog fra Joan Ørting 2008
• Certificeret PREP leder fra Center for Familieudvikling 2009
• Kognitiv terapi kursus fra Center for Kognitive Psykologer 2009
• Uddannet Coach hos Decision Management i 2010
• Master i Familie terapi fra Human Education Group 2009
• Master i Parterapi fra HEG september 2015

• Reg. psykoterapeut siden 2017 fra Human Education Group.
• 20 års erfaring indenfor salg, marketing og kommunikation fra medieverdenen fra 1996.