Foredrag

Jeg tilbyder en bred variation af foredrag og kurser for private, foreninger og virksomheder.

Det gode parforhold – hvordan du bevarer det og gode input til hvordan du bliver en endnu bedre kæreste.

Vi kender det godt – når forelskelsen har lagt sig og hverdagen sætter ind – så begynder partnerens ellers så charmerende vaner at blive lidt små irriterende.
Jeg har hjulpet mange par til et endnu bedre parforhold, og holder foredrag om, hvad netop du kan gøre for at blive en endnu sjovere, gladere, spændende kærlig partner.

Du vil i løbet af aftenen lære om lyttelydssamtalen, stener tid, om kvinder, der skal snakke mindre og mænd, der skal undgå at komme med gode råd, og du vil forstå mere om, hvad der tænder ham og hende, og hvordan du viser kærlighed så din partner forstår det i hjertet.

Du vil gå hjem med smil på læben og med enkle tilgængelige værktøjer, der kan give jer endnu mere latter, humor, sex, og fællesskab i parforholdet. Uanset om I har kendt hinanden i én måned eller i 10 år, er der inspiration at hente.

Du kan også booke mig til en festlig peptalk

”Let’s talk about sex”, flirt og alt det svære. En halv times forrygende underholdning, hvor vi snakker om alt det svære og sjove. Til ERFA-gruppen, Polterarbend, en tøseaften, mandeklubben eller den uforglemmelige fest.

Ring eller skriv, hvis du er interesseret i at få mig ud til et arrangement. Så får du et tilbud skræddersyet til dine ønsker.

Et hjertevarmt og meget nærværende foredrag, som gav masser af anledning til aha oplevelser og gode grin. Vi har kun fået super positive tilkendegivelser fra alle deltagere, og der vil givetvis blive refereret til foredraget i de hjem, hvor både mand og kone deltog, i lang tid endnu …
– Grønbjerg Sogneforening

Et rigtig godt og inspirerende foredrag, med masser af humor.
Rikke er en charmerende, varm og humørfyldt pige, der ikke er bange for at sige tingene lige ud.
Publikum grinede højlydt og nikkede genkendende til Rikkes beskrivelser af parforholdet.
Jeg er sikker på, at alle gik fra foredraget med smil på læben, men også med lyst og inspiration til at gå hjem og afprøve de mange input til, hvordan man bliver en endnu bedre kæreste.
Jeg kan varmt anbefale Rikkes foredrag til andre.

– Hanne Tambo FOKUS Folkeoplysning, Aalborg