Serviceeftersyn af dit parforhold:
Få dit eget kærlighedsbarometer og styr temperaturen

Parforhold kræver tid, arbejde, lyst og fælles engagement, for at det udvikler sig. Alle parforhold kan have brug for et servicetjek, hvor man finder ud af, om der er noget, der skal justeres eller forandres, så man bliver ved med at trives i forholdet.

Ligesom I sender bilen til service, går til det årlige tandlægeeftersyn og har målstyringssamtaler på jobbet, så kan I nu også komme til "service af parforholdet", hvor I - guidet af mig - gennemgår 5 hovedområder i parforholdet og ser på, hvor der er behov for en ekstra indsats eller fokus. Samtididg får I redskaber til at forandre og udvikle netop de områder, der er vigtige for jer.

Vi taler også om forventninger og ønsker til samlivet med det mål at opdage eventuelle problemområder, der kan dukke op undervejs og at ændre på det, der kan forbedres, inden det bliver noget, der fylder negativt i mellem jer.

Ofte påvirkes forholdet, når der sker forandringer i omverden - f.eks. i forbindelse med job, økonomi, børn, flytning eller lignende. Men også mellem etablerede par, der har kendt hinanden længe, kan der være områder, man aldrig har talt om - eller hvor man fortolker og tror, at man ved, hvad den anden mener.

Parforholdet er desværre et af de forhold i livet, hvor vi har tendens til at lade tingene ske af sig selv. Vi har en romantisk og lidt naiv forhåbning om, at når bare vi holder af hinanden, så går det nok af sig selv. Men halvdelen af alle ægteskaber ender med skilsmisse. Det er noget, der vender op og ned på jeres og børnenes liv, så derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvad det er, man fylder ind i parforholdet, og hvordan man plejer det.

Serviceeftersyn består af 3 samtaler med mig over 5 måneder, hvor I mellem samtalerne får opgaver at arbejde med derhjemme, før vi ses næste gang.

Samlet pris for serviceeftersyn pakken kr. 2500,-

”Hvorfor bliver så mange skilt i Danmark?”

Læs brevkassen

Kontakt: mail@rikkethuesen.dk eller mobil 20 19 40 96 / 26 50 13 00
Design & Foto: Boost Company